En skrue i kæben
Er man så uheldig at have mistet en tand, kan man oftest erstatte denne med et implantat eller en bro.
Et implantat er en sterilt fremstillet skrue af ren titanium, som man skruer ind i kæben, hvor den manglende tands rod sad før. Man laver så at sige en ny rod.
Oven på denne sætter man så en opbygning og oven på denne en krone af guld eller af guld med påbrændt porcelæn.
Implantatet er et godt alternativ til en bro i de tilfælde, hvor nabotænderne er helt intakte, eller hvis man har mistet en tand helt fremme i smilet.